Livet som Erhvervspsykolog

Kunne du tænke dig at vide mere om, hvad det vil sige at arbejde som erhvervspsykolog? Hvilke kompetencer kræver det? Og hvordan kan du selv komme et skridt nærmere på at arbejde som psykolog i erhvervslivet? Så tag med på kursus om livet som erhvervspsykolog og få masser af praktisk viden og inspiration med hjem!

Kunne du tænke dig at vide mere om, hvad det vil sige at arbejde som erhvervspsykolog? Hvilke kompetencer kræver det? Og hvordan kan du selv komme et skridt nærmere på at arbejde som psykolog i erhvervslivet? Så tag med på kursus om livet som erhvervspsykolog og få masser af praktisk viden og inspiration med hjem!
På dette kursus for psykologistuderende giver erhvervspsykolog, Ditte Darko, et indblik i rollen som erhvervspsykolog og giver dig en smagsprøve på konkrete cases fra erhvervslivet. Hun fortæller om sin egen vej ind i denne del af psykologien og deler ud af sine bedste tips og erfaringer - lige fra praktik til at lande det første job - og til beslutningen om at gå selvstændig.  
Kurset vil veksle mellem oplæg, fælles refleksion, øvelser og dialog som skal inspirere dig og gøre dig klogere på, hvad en erhvervspsykolog egentlig laver og hvilke problemstillinger man typisk arbejder med, - herunder stress, trivsel, psykisk arbejdsmiljø, ledelse og medarbejderudvikling. Vi vil især dykke ned i temaet ”psykisk arbejdsmiljø” og du vil blive introduceret for IGLO-modellen som danner grundlag for mange erhvervspsykologiske interventioner - og du vil selv få mulighed til at afprøve den på case-materiale.
Du behøver ikke vide noget om erhvervspsykologi i forvejen for at deltage på kurset, du skal blot være psykologistuderende med en nysgerrighed på feltet. Kurset er tænkt som en generel indføring i området, en mulighed for dig der vil ’snuse til faget’ og som en introduktion til mulige arbejdsområder for erhvervspsykologer.
Som deltager på kurset får du indblik i:
  • Erhvervspsykologens typiske arbejdsområder
  • Muligheder og udfordringer i jobbet som erhvervspsykolog
  • Konkrete erhvervspsykologiske cases fra det virkelig liv
  • Psykisk arbejdsmiljø som arbejdsområde
  • Introduktion til IGLO-modellen som arbejdsredskab
  • Øvelse i at anvende teori på praksis og helt konkrete cases
  • Tips og gode råd til hvordan du selv kan ’få en fod’ indenfor erhvervspsykologien.
  • Hvorfor arbejdet som erhvervspsykolog kan være spændende og udviklende
Formålet er, at du får et indblik i hvordan livet som erhvervspsykolog kan se ud samt masser af viden og inspiration som du kan bruge i forhold til dig selv nu og her, men som du også kan anvende i fx praktik og i dit fremtidige job som psykolog.
Om kursusholderen:
Ditte Darko er selvstændig erhvervspsykolog og cand.psych. fra Københavns Universitet med speciale i psykisk arbejdsmiljø og organisationsudvikling. Ditte arbejder med professionel udvikling af ledere og medarbejdere, holder oplæg og tilbyder undersøgelser, intervention, teamforløb og workshops inden for psykisk arbejdsmiljø, work-life balance og trivsel i virksomheder. Ditte har erfaring som konsulent fra det private erhvervsliv og er desuden skribent for Psykologernes Fagmagasin, tidligere underviser i personligheds- og socialpsykologi samt eksaminator i A&O ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.
Læs evt. mere om Ditte på sin hjemmeside: www.dittedarko.dk

Prisen for at deltage er 550kr

Link til billetkøb: 

Praktisk information

  • Den studerende skal være indskrevet på enten bacheloren eller kandidaten i Psykologi ved et af følgende fire universiteter: KU, AU, SDU eller AAU . Tilvalgs-, sidefags og ÅbentUniversitet gælder ikke som værende psykologistuderende. Dette reglement opholder vi på baggrund af vores samarbejde med Dansk Psykolog Forening. En indskrivning på en relevant og aktuel uddannelse skal fremvises ved fremmøde til kurset.
  • Medlemmer af Dansk Psykolog Forening får 10% rabat på billetten, som refunderes efter kursets afholdelse ved oplysning af medlemsnummer.
  • Kurset foregår både lørdag d. 4. og søndag d. 5. april kl. 9.00 - 16.00 i Dansk Psykolog Forenings Lokaler på Stockholmsgade 27, København Ø.
  • For at opfylde kriterierne til kursusbeviset skal kursisten have deltaget i hele kurset over begge dage.
  • Billetter refunderes ikke, medmindre kurset aflyses.